
Maj 2016;
Luca, Lukas og Laura er blevet HD fotograferet og alle med A-hofter – SKØNT! Jeg regner med at resten af kuldet har tilsvarende gode hofter, selvom de måske ikke bliver fotograferet 🙂
16. september 2015 – Alle hvalpe er solgt!
Jeg har været sløv til at opdatere at Liam blev solgt primo august, og trives nu som ø-hund på Ærø – Tillykke med ham 🙂 Tilbage er Luca og Atlas, der begge bliver boende på Luneborg, og vi har stor glæde er dem, og de af hinanden. Vi glæder os dog til at mødes med hvalpekøbere rundt omkring i landet og følge de skønne hvalpe på deres færd – mere nyt følger her.
16. juli 2015: Mangler du en ny bedste ven og en go’ og dygtig jagtkammerat?
Der er nu kun en enkelt hvalp tilbage af Lunas skønne kuld, og det er Liam. Han har ellers været reserveret til en familie, der så i går fandt ud af, at det ikke gik med en ny hvalp alligevel – det var hårdt for dem, for de var allerede forelsket i Liam – og det er også svært ikke at være. Han er kælen, opmærksom, glad og nysgerrig; han kommer når du kalder, sitter, følger dig, sover igennem uden problemer og uheld, når han er inde om dagen går han til døren, når han skal besørge – og han vil gerne ha’ noget i munden. Han er kort sagt RÅLÆKKER, og her er der billeder af den skønne dreng:
Kontakt mig, hvis han har din interesse
14.6.15: Nu er hvalpene så godt 6 uger og der er virkelig liv og glade dage på gården 🙂 De fleste hvalpe er solgt, men tilbage er to skønne hanhunde, Liam og Lukas. Begge er hvid/orange, Liam har tydelige prikker ned over rygraden, Lukas er indtil videre meget hvid, dog ser det ud til, at han vil blive spættet. Alle hvalpe er godt socialiseret og der er som sagt godt gang i dem alle, ikke mindst de to hanhunde, der dog også nyder at putte og blive kælet;
Her er billede af de to kumpaner en dejlig solrig dag i haven og et af Lukas i et stille øjeblik under bordet…
1.3.15 blev Stevnsaaens Luna DK10371/2008 parret med Bourdon De L’ardour, DK03596/2010. Begge hunde opfylder kravene fra Dansk Breton Klub, de er præmieret på både markprøver og udstillinger og har bestået anerkendt apporteringsprøve. Luna har HD-B og indeks 123, Bourdon HD-A og indeks 113. Parringen er en kategori 1 parring.
Luna fødte 1.5.15 otte hvalpe, fem tæver og tre hanhunde. Af disse er der endnu 3 tæver og 3 hanhunde til salg, alle er hvid/orange, en af hvert køn er født med stumphale. Kontakt mig, hvis du er interesseret i at købe en af disse skønne hvalpe 🙂










Hej
Vi kan se, at din hund skal have hvalpe.
Og vi er meget interesseret i en orange tæve, som er rimelig klar i farverne.
Hvad koster en hvalp?
mvh
Jette Granhøj
Hej
Hvad er prisen på en hvalp ?
Vi leder efter en ny hund. Da min mand går på jagt har vi besluttet at vi skal have en jagthund. Vi har tidligere haft en belgisk hyrdehund, som vi desværre måtte aflive pga. Alder i sidste måned.
Vi er en familie på 2 voksne og 2 børn på 6 og 9 år.
Venlig hilsen
Mette Jensen