Jeg har i længere tid haft en drøm om at “lave” en familieflok af agerhøns på marken bag gården. Indtil nu har uvidenhed om hvad der skulle laves, hvordan og ikke mindst af hvem holdt mig tilbage – indtil nu! For i foråret fik jeg en håndsrækning af Mogens – ven af huset og tusindkunstner, og en gud blandt mænd når det kommer til at fabrikere stort set hvad som helst med sine hænder. Han sendte mig i byen efter materialer og kort tid efter havde han banket en voliere sammen, passende til en lille familieflok. Han havde hentet inspiration på nettet og ved at se flere af disse voliere ved en af FJD’s fremvisninger. Jeg var også med dengang, men jeg kan simpelt hen ikke bare lige oversætte hvad jeg ser, til hvad der skal laves – så hurra for Mogens!
Michael har også holdt mig lidt tilbage, fordi jeg kan have en tendens til at ta’ lidt for mange projekter ind… og godt det samme, for sidste år var der ikke plads og det så han tydeligere end jeg. Men i år forhandlede vi os altså frem til, at jeg måtte få mine agerhøns – hvis altså han måtte få almindelige høns bag stalden. Så nu går der grimme, ildelugtende, men forhåbentlig snart æglæggende teenage-tamhøns i stalden, klar til at komme ud, når vejret bli’r lidt mere stabilt.
Til gengæld fik jeg altså lov at købe en familieflok af smukke, vilde agerhøns. Min gode ven Thomas fik overtalt Tage, der opdrætter agerhøns, til at lade mig komme i betragtning til at købe 20 skønne kyllinger og et par gamle til at passe dem. Tage bor ved Ans så jeg talte med Tage i telefonen, blev godkendt til at købe og fik allerede i første samtale en masse gode råd. Jeg fornemmede hurtigt, at der var mange guldkorn at hente hos Tage, der til gengæld ligeså hurtigt forstod, at jeg var temmelig uvidende om stort set alt vedrørende kyllinger og agerhøns generelt. På det tidspunkt var der jo forholdsvis lang tid til, at jeg skulle hente kyllingerne og vi tænkte nok begge, at jeg kunne få mere at vide, når jeg hentede dem. Og det var for så vidt også en go plan….
Men da tiden kom for afhentning, kom mit arbejde i vejen. Det sker jo ind imellem…. Til mit store held, skulle min svigerfar til Midtjylland netop samtidig med, at kyllingerne var klar til at komme nordpå, og han kom til at tilbyde at hente de små. Han fik kasse, spand og mange formaninger om at lytte godt efter hvad Tage sagde med sig, og drog, lettere bekymret, af sted. Et par dage efter kom han hjem med bilen fyldt af agerhøns, lidt startfoder, sten til drikketruget og hovedet fyldt med rigtigt mange råd og formaninger
Det lykkes os at få kyllinger og “forældre” installeret uden de fløj væk (til svigerfars store forbløffelse, for Tage havde sagt, at når først de kom ud, ja, så så vi dem aldrig mere), og de vokser sig større og større for hver dag, der går. Jeg fodre dagligt, og jeg går – ganske som min svigerfar har instrueret mig i – i det samme tøj, forsigtigt, men dog målrettet, ned til volieren og lige så forsigtigt og målrettet derfra. Jeg stjæler mig dog ind imellem til at nyde synet af dem, men det siger jeg ikke til svigerfar, der har formanet mig om, at jeg ikke må stå og se på fuglene… Jeg trodser også på andre måder svigerfar (eller måske Tage?) for jeg har ikke hat på, når jeg ser til dem. Da svigerfar kom med kyllingerne fortalte han, at jeg skulle ha’ samme hat på hver dag jeg så til dem. Selvom jeg flere gange fortalte, at jeg ikke går med hat, hjalp det ikke. Så til sidst lovede jeg ham, at jeg ville bære samme hat, hver gang jeg ser til dem, og det gør jeg så ikke. Til gengæld har jeg tænkt mig ikke at farve håret, så mon ikke det går….
Sådan står volieren, tæt ved en vild vildtstribe. Langs volieren har vi lagt sider til en trailer, for så skal Mikkel Ræv lige grave lidt mere, hvis han vil ind til de smukke fugle