Hold nu op, der er gået lang tid siden jeg sidst skrev herinde!
At starte en ny forretning op har været hårdt, men også fantastisk arbejde. Der er en meget stejl læringskurve, når man skal være selvstændig for første gang efter et helt liv som lønmodtager. Det handler jo ikke kun om at træne hunde og hundeejere. Det handler lige så meget om at markedsføre sig, at udvikle nye kurser, at føre regnskab – og at være en go’ chef for sig selv. Der er en frihed i at være sin egen herre, men man kan nemt komme til at arbejde alt for meget…
Her, i 2024, har jeg fundet en go’ balance, og mine skønne børn hjælper mig rigtigt meget, bl.a med markedsføring (Steffen) og IT (Isabella). Det er ret fantastisk, og det betyder, at mine egne hunde også kan komme i fokus.
Siden Luna fik hvalpe i 2015, har der været to hvalpe mere på matriklen. Der var skønne, skønne Saga, som tog mig med storm. Hun havde hele pakken, og også en go’ portion vildskab. Desværre havde hun også dårlig albuer, noget der ikke kan fixes, så i en alder af 1,5 år måtte vi sige farvel til hende. Det var hjerteskærende, og jeg savnede hende alt for meget i de første måneder efter hendes død.
At lille Luca, der jo var en af de hvalpe, jeg beholdt efter Luna, samme år fik kræft og måtte igennem flere operationer,og Atlas, hanhunden, vi beholdt efter Luna, fik diskosprolaps – ja, lad os bare sige, at det var et meget hårdt hundeår.
Heldigvis hankede gode hundevenner op i mig, og et halvt år efter at Saga havde forladt os, fik jeg Artemis. En fantastisk kærlig og sjov hvalp med et naturligt flair for apportering og med et smukt søgsoplæg, som hun af sig selv holder lige foran føren. Hun er nu halvanden år gammel og her i foråret står den for første gang i hendes liv på markprøver, og jeg er enormt spændt på, hvad de kommende år bringer med hende.
